Genbrug favoritindstillinger
Skal du bruge de samme indstillinger igen og igen, kan du indstille mikroskopet til altid at starte på samme forstørrelsesgrad, når du tænder det (Start magnification). Det er også muligt at låse mikroskopets forstørrelse for at undgå, at I bruger de forkerte indstillinger til jeres emne (Lock magnification). Hvis I har et stort produktmix og derfor skal bruge forskellige indstillinger til forskellige emner, kan I oprette favoritindstillinger (Presets) til hvert emne. Favoritindstillingerne kan desuden indeholde ringlys- og kameraindstillinger, så disse ikke skal indstilles manuelt hver gang

 

Få krystalklart billede uanset af emne og lysforhold med kameraindstillinger
Har du svært ved at se alle detaljer på dit emne? Måske står du i et rum med meget lys, eller emnet giver genskind. Ved at indstille kontrast, mætning, skarphed, støjreduktion m.m. i kameraindstillingerne (Advanced camera settings) får du et krystalklart billede uanset emne og lysforhold

 

Nemme dokumentationsmuligheder
Billedtagning er for mange af vores kunder en vigtig årsag til, at de vælger et digitalt mikroskop – og med Professional software license har vi det endnu nemmere at dokumentere dine inspektioner. Det er eksempelvis muligt at ændre billedformat (du kan blandt andet vælge .jpg, som gør det muligt gemme billeder med metadata), eller tildele alle billeder (eksempelvis alle stikprøver i en batch) et prefix, så billederne er nemme at genfinde. Det er også muligt at navndøbe billederne direkte på mikroskopet, hvis billedet skal have et specifikt navn. Derudover kan man tilgå gemte billeder via en computer på samme netværk, hvis computer og mikroskop står i forskellige rum. Billederne kan naturligvis også genåbnes direkte på mikroskopet ved hjælp af Filhåndtering (File manager)

 

Del mikroskopet via online møder
Brug Computervisning (Computer view) til at diskutere en produktionsfejl via et online møder, hvis I sidder på forskellige lokationer

 

Adgang til Watermark app, Focus stacking app og Ruler app
Indsæt logoer på dine billeder med Watermark app, foretag simple målinger af dit emne med Ruler app’en og lad Focus stacking app’en stable billeder i forskellige fokushøjder sammen til ét ultraskarpt billede.

 

Mulighed for apps
Udover Watermark app, Ruler app og Focus stacking app’en, kan du vælge en eller flere af de specialudviklede TAGARNO apps til at optimere dine inspektionsprocesser. Brug eksempelvis Measurement app’en til at foretage nøjagtige målinger og tilføje noter til dine inspektioner, brug Image comparison til at sammenligne en aktuel prøve med en golden sample eller lad Particle analyzer automatisk detektere, tælle og måle emnerne i en prøve

 

5 års produktgaranti
På alle mikroskoper med en aktiv Professional software license får du 5 års produktgaranti

 

Hvad hvis jeg opsiger Professional software license?

Ønsker du ikke at have adgang til Professional software license efter det første år, som er inkluderet i mikroskopets pris, reduceres antallet af funktioner på dit mikroskop. Du vil derfor ikke længere have adgang til de mange funktioner nævnt ovenfor. Du kan selvfølgelig stadig bruge mikroskopet, ændre forstørrelsesgrad og indstille udvalgte kameraindstillinger. Du får også stadig glæde af at kunne dokumentere dit arbejde, dog kun til en USB nøgle og uden de mange optimeringsmuligheder nævnt ovenfor. Derudover reduceres din garantiperiode fra 5 år til 2 år.  Du kan altid genaktivere Professional software license for at få adgang til funktionerne igen. Dog genaktiverer vi ikke din 5 års garantiperiode.