Digitale mikroskoper effektiviserer på nye måder i fremstillingsindustrien

 

Den danske mikroskop-producent TAGARNO optimerer i flere og flere industrier med sine fleksible digitale mikroskoper. Fødevareproducenter bruger dem til at fjerne reklamationer og højne kvalitet. En frøproducent løser arbejdsmiljøproblemer. En elektronikproducent imødegår store afstande mellem fabrikker. Laboratorier mindsker risiko for smittespredning. I år gør TAGARNO det let for flere at komme i gang med digitale mikroskoper ved at tilbyde et mikroskop på abonnement frem for køb.

 

Det 68-årige firma TAGARNO har taget et digitalt tigerspring. Det består i en transformation fra mindre præcise og mere fysisk belastende metoder til en overlegen digital tilgang med dokumentation, automation og kvalitetsløft. Teknologien gør det let for operatørerne at genbruge indstillinger, så de sparer tid og sikrer ensartede data og værdifuld dokumentation.

TAGARNO har indtaget en global frontløberposition på markedet for visuel inspektion i laboratorier og industri. Laboratoriechefer, kvalitetschefer og produktionschefer i industri og landbruget, både i Europa og USA har fået øje på fordelene i TAGARNOs teknologi sammenholdt med dens prisleje. Kundelisten tæller giganter som Arla, Danfoss, Orkla, Grundfos, Siemens, Nordic Seed, Velux, Vestas, BioMar, Carlsberg, Danish Crown, Kamstrup, Linak, ALL Circuits Group med flere.

 

 

Abonner på et mikroskop

Den teknologiske udvikling går stærkt inden for mikroskoper. Det tager TAGARNO konsekvensen af her i 2021, hvor firmaet som de første i verden gør det muligt at abonnere på mikroskoper, service og på opdateringer af den medfølgende software.

Den forretningsmodel skal sikre industrien størst muligt udbytte af deres investering, forklarer CEO i TAGARNO, Betina Svendsen Ebdrup:

”Vi sikrer lavere opstartsomkostninger og en fleksibilitet, hvor vores kunder ikke binder sig til udstyr, men kan være sikre på altid at have en opdateret og optimal løsning og let adgang til nye funktioner, applikationer og modeller. Som noget nyt vil mikroskopdata og dokumentation også kunne tilgås ”fra skyen”.

 

 

Mindsker smittespredning

Corona-epidemien har endda givet industrien en ekstra grund til at gå bort fra de traditionelle mikroskoper.

”Når du deler stereomikroskoper, så risikerer du også at dele smitte. Dertil kommer, at øjestykker på mikroskoper kan beskadiges af rengøringsmidler. Vores distributør i Italien har solgt rigtigt meget i år ved påpege hygiejnefordelene ved digitale mikroskoper for sine kunder”, forklarer Betina Svendsen Ebdrup.

Hos BioMar, der producerer fiskefoder til opdræt, bruger man TAGARNOS digitale mikroskoper til at effektivisere kvalitetskontrollen af foderet, så det bliver produceret i de korrekte mål til hver fiskeart. Før foregik den proces ved brug af skydelære.

”Vores kvalitetskontrol er mere objektiv og effektiv, nu hvor vi bruger app’en”, fortæller Jacob Mikkelsen, NIR Specialist & Data Scientist hos BioMar i Danmark.

Snackproducenten i Orkla-koncernen, KiMs, kan se om deres peanuts er perfekt ristede, fordi et digitalt mikroskop kan farvebestemme. Så kan kvaliteten måles og dokumenteres, altimens reklamationer bliver en by i Rusland.

I disse tider, hvor mange arbejder hjemmefra, har det digitale mikroskop også fordele:

”Der er måske opstået et problem i laboratoriet eller i en produktion, som nogle medarbejdere diskuterer på et virtuelt møde for at finde en løsning. Her kan medarbejderen i laboratoriet forbinde mikroskopet med sin computer og live vise sine kolleger, hvad han eller hun selv ser i mikroskopet og vende og dreje prøven,” fortæller Betina Svendsen Ebdrup.

 

 

 

En mere attraktiv arbejdsplads

8 ud af 10 mikroskop-operatører er plaget af muskelsmerter, og hver femte af dem har sygefravær som følge af deres belastende foroverbøjede arbejdsstilling og lave ensidige, gentagne bevægelser. De bliver trætte, får hovedpine samt ondt i nakke og skuldre og ryg af at sidde med overkroppen og nakken bøjet ind over et klassisk mikroskop i en c-formet stilling.

”Det er ikke sund ergonomi. Det er et arbejdsmiljø, der kan skræmme unge medarbejdere væk. Derfor foregår det helt anderledes med TAGARNOs digitale teknologi. Øjestykkerne er væk på mikroskopet. Brugeren ser i stedet bare på en stor computerskærm, hvad mikroskopets kamera kan se. Samtidig hjælper vores apps brugeren med at måle emner og spotte urenheder samt fejl,” forklarer Betina Svendsen Ebdrup.

I den globale industri er der fortsat mange arbejdspladser, der gør som de plejer og sværger til manuel visuel inspektion ved hjælp af øjemål, skydelære og lignende, selvom det i realiteten indebærer risici for menneskelige fejl. Slutprodukterne bliver bedre, og det kan producenterne dokumentere sort på hvidt, så konkurrencefordelene er klare. Eksempelvis i form af lavere reklamationsrater. Heri ligger således et stort uforløst potentiale.

 

 

6 nye muligheder med digitale mikroskoper

  • Høst effektiviseringsgevinster i form af kortere procestid
  • Tjek automatisk om dine produkter har præcis den farve, de skal have
  • Løft arbejdsmiljøet og reducer sygefravær ved at ændre operatørernes arbejdsstilling
  • Gør det enkelt for operatører at dele observationer i mikroskopet i et møde eller på tværs af lokationer
  • Opfang produktionsfejl tidligt og minimer spild og leveringsforsinkelser
  • Forlang ikke det umulige af operatørerne. Reducer menneskelige fejl i visuel inspektion
You are now entering our German TAGARNO site Do you wish to continue?
No, stay here Yes, proceed